Kom hjem til nyslebede trægulve

25 marts 2021 Lotte Hindsberg

Der er ingen tvivl om, at det er markant nemmere at få slebet trægulve, når boligen er tom for møbler, men hvis gulvene er triste og grå, og det bliver sværere og sværere at få dem rene, er det stadigvæk muligt at få dem afslebet.

Du kan vælge selv at flytte rundt på møblerne og tage et værelse af gangen eller også kan du vælge at få det gjort i forbindelse med en ferie af et professionelt firma. 

Enten kan man vælge at få opbevaret alle ens møbler i en container og så få dem sat tilbage efterfølgende eller også kan firmaet flytte rundt på møblerne, efterhånden som de får taget et værelse. Det kunne f.eks. være gulvkanonen, der på professionelt vis tager sig af dine ting og dine gulve.

Undersøg markedet før du beslutter dig for et firma

Da det ikke er hver hver andet år man får slebet gulve kan det være svært at få erfaring med hvilke firma man skal vælge, derfor er det en god ide at starte med at sætte tid af til at undersøge markedet og bede flere firmaer om et tilbud. Gerne 3 eller flere.

Ved at bede flere firmaer om et tilbud får du en ide om prisniveauet, så du undgår at hyre fagets dyreste eller dem der sender et så urealistisk billigt tilbud, at de umuligt har tid til at udføre opgaven ordentligt.

Brug også tid på at finde ud af hvad tidligere kunder har haft af oplevelser. Det kan du enten få ved at bede om referencer eller også kan du f.eks. læse, hvad de har skrevet på Trustpilot. Husk at tage det der er skrevet med et gram salt. Du skal undersøge om der er noget der går igen hos flere af anmeldelserne. Det kan være både positive som negative anmeldelser.